Body Bike-lokale

Ny adr: Sundevænget 5 – lige overfor svømmehallen

Forum Faaborg er glade for at kunne indvie vores nye Body Bike-lokale der er indrettet med 15 nye cykler. I Forum Faaborg har vi stort fokus på indoor cycling og vi har derfor valgt Body Bike Indoor Cycle som vores standardcykel og netop denne cykel er en af de absolut bedste på markedet.

Med Body Bike cyklerne får indoor cycling en helt ny dimension. Hver cykel har sin individuelle cykelcomputer der giver et nøjagtigt billede af din præstation og din træning. Body Bike cyklerne er såkaldte “watt cykler” og gør det muligt at måle dit watt output mens du træner. Denne måling er et vigtigt redskab, der gør det muligt at sammenligne dine personlige resultater fra hver enkel træning og du får dermed en helt præcis måling af din træningspræstation.

Body Bike Biograf

Når der ikke gennemføres holdtimer i vores Body Bike-lokale vil der altid være træning i vores nye Body Bike Biograf. Biografen er et unikt tilbud der giver dig mulighed for at få en god træning uanset hvornår på døgnet det passer dig. Fra 06.00-22.00 vil der således blive gennemført Body Bike hold hver dag, enten med en af Forum Faaborgs kompetente og motiverende trænere eller også med hjælp fra vores virtuelle trænere der vil guide dig gennem din træning. I Body Bike Biografen vil du samtidigt kunne følge din kørsel på storskærmen og du vil dermed kunne se hvordan du strider dig over bjergtoppene på Alpe d’Huez eller når du glider igennem det smukke landskab på Sicilien.

Body Bike Biografen er et helt nyt koncept og vil derfor køre med en engelsk træner til at starte med. De danske trænere er lige nu i gang med at indspille de nye ruter og biografen vil derfor blive opdateret med nye ruter og danske trænere hurtigst muligt.

Praktisk

Du skal møde op senest 5 min. før start, finde en cykel og klargøre den.  Hver hele klokketime, altså kl. 08.00, 09.00 osv., opstartes en ny træningstime. Første hold i spinningbiografen kører kl. 05.00 og sidste kl. 21.00.

Varighed 45-50 min.

Du kan både gennemføre træningen iført cykelsko eller gummisko.

Du skal huske at medbringe et håndklæde og vi anbefaler at alle medbringer en drikkedunk og indtager rigeligt væske i løbet af træningen.

Efter træningen aftørres og rengøres cyklerne, så de er klar til næste bruger. Ligeledes nulstilles og aftørres cykelcomputerne.

Log ind

Her kan du logge ind til vores intranet. Login fås af medarbejdere ved henvendelse til administrationen i Forum Faaborg